Selvværd/selvtillid

Selvværd handler om, hvilke tanker du har om dig selv, hvordan disse tanker påvirker din selvopfattelse, dine valg og handlemåder. Det handler ligeledes om, hvordan du værdsætter dig selv, og om du tillader dig selv at handle ud fra, hvad der er godt for dig.

Somme tider hænger lavt selvværd sammen med manglende selvtillid, som er en manglende tro på egne evner eller færdigheder. For nogle mennesker giver lavt selvværd anledning til angst og depression, mens andre oplever ubehag eller forsøger at undgå situationer, som de ikke føler sig trygge ved.

Måske har du tanker som:

  • “Er jeg god nok?”
  • “Hvad synes de andre om mig?”
  • “Jeg er ikke perfekt!”

Lavt selvværd kan medføre, at livet bliver ét langt præstationsløb. Du er drevet af frygt for ikke at være god nok, og derfor hænger du hårdt i, forsøger at være perfekt i alt, gøre alle tilfredse og generelt klare dig fejlfrit. På den måde kan du risikere at miste dig selv.

 

  • Måske har du svært ved at få en kæreste
  • Undgår møder eller eksamener
  • Bliver meget påvirket af bedømmelser og karakterer
  • Har svært ved at sige fra og til
  • Har svært ved at stå ved dig selv og dine egne meninger.
  • Har pleaser adfærd

* Kære Hannah
Nu har jeg været til sang to gange efter endt hypnose og jeg må sige at jeg klart kan mærke en forskel.
Første undervisningsgang sang jeg mest øvelser, og forventede derfor ikke den store ændring. Trods det synes jeg alligevel, at jeg kunne mærke en forandring.
I går sang jeg så både øvelser og sange og her kunne jeg tydeligt mærke forskel. I dag kan jeg slet ikke huske hvilke fejl jeg lavede, kun at jeg blev rettet et par gange, og at det overhovedet ikke ændrede min sindstilstand:-) Jeg var tilstede i nuet, og derfor blev min sang også helt umiddelbar. Det eneste det krævede var at jeg stolede på at min forbedredelse var god nok, alt andet “støj” lukkede jeg ude.
Det var fuldstændig fantastisk at opleve, at jeg ikke behøvede at bekymre mig om noget som helst. Jeg sang “rigtigt” 80% af tiden, og aldrig før har jeg været så helt og aldeles ligeglad med de eventuelle fejl jeg lavede – for jeg føler slet ikke at de er fejl længere.
Jeg var pludselig en del af min process – uden bekymringer – kun glæde. Jeg er imponeret over at hypnosen virkede så godt og jeg er glad for at jeg gjorde det. Det har naturligvis også været de samtaler vi har haft inden hypnosen som bestemt har skubbet til min måde at tænke om mig selv på. Dét at skulle dele ens inderste tanker om sig selv var ret grænseoverskridende, men også meget givende.Tak:-)
med venlig hilsen
Katrin

* Resultater er individuelle og kan variere fra person til person.