Vægttab

At slanke sig eller at spise på en anden måde end man plejer, kan lyde som noget, der handler om vilje, viden og planlægning. Det er der også en del af det, der gør, og det er rigtigt godt at arbejde med motivation og konkrete strategier for nye sunde vaner, hvis man ønsker at ændre sine spisevaner, f.eks. hvis man lider af overspisning eller andre spiseforstyrrelser.

Der hvor viljen kommer til kort, er der, hvor spisning ikke handler om mad, men om følelser. For mange er mad og spisning under overfladen blevet forbundet med følelsesmæssige emner. Sulten handler ikke om mad, men om kærlighed, trøst, opmærksomhed, tryghed osv.. Når man spiser og overspiser, kan de store huller i sjælen, som disse savn udgør, opleves som midlertidigt mættede. Hullerne fyldes ud med mad, og smerten dulmes. Kort efter er man tilbage ved start, bortset fra at der er blevet lagt endnu lidt til på kiloene. En ond cirkel, som ofte rummer “sidegevinster” som skam, skyld og lavt selvværd.

At forveksle mad med trøst og omsorg, er ofte grundlagt tidligt i livet, hvor mad og slik velment kan være sat ind som “trøster” eller erstatning for følelsesmæssig tryghed og opmærksomhed. Som voksne kopierer vi så mønsteret med at besvare vores egne følelsesmæssige behov med kalorieholdige svar, og ender med dårlige spisevaner, sukkerafhængighed, overspisning og overvægt som uheldige og uundgåelige følger.

Et liv med yoyo-vægt

For mange resulterer det i et liv, der svinger mellem opture, hvor benhård vilje og hårde kure får vægten den rigtige vej, og nedture som går ud over krop og sjæl, hvor de tabte kilo mere end genvindes. Dette kan opleves som et endeløst cirkus af vægtreduktion, overspisning, vægttab, trøstespisning og mindreværd. Det eneste konstante er at spisningen fylder uforholdsmæssigt meget i livet, og ofte er et ydre, synligt barometer for, hvordan vi har det.

Spiseforstyrrelser

Andre problemer med spisning og spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi kan på samme måde afspejle emner, der ligger i det ubevidste og “kommunikerer” gennem spisning og vægt. Mad, og dét at spise er så “tæt på”; alle skal spise, det er nemt, du bestemmer selv, og det går “kun” ud over dig selv; – derfor kommer så mange følelser og dilemmaer til udtryk gennem mad- og spiseproblemer.

Bryd mønsteret og slip af med din spiseforstyrrelse

Hvis du vil bryde de dårlige cirkler varigt, kræver det derfor at vi sætter ind på det dybe grundlæggende niveau, hvor problemet findes – selve grunden til din spiseforstyrrelse. Det kan indebære at arbejde med selvværd, selvaccept og tilgivelse, og effektivt fylde gamle “huller i sjælen” op. Når fokus er flyttet over på det egentlige problem, vil din indsats for at erstatte de gamle dårlige mønstre med nye og bedre spisevaner, samtidig få lov til at virke, fordi du ikke modarbejder dig selv under overfladen.

NLP og hypnoterapi er det perfekte makkerpar til behandling af problemer med vægt og spisning, fordi det kombinerer den dybtgående behandling af gamle, indlærte mønstre i underbevidstheden, og indlæring af nye, sunde strategier for et liv, hvor sjælen og vægten er varigt i balance på det niveau, som er sundt og naturligt for dig.

” Kære Hannah

Jeg lovede dig en tilbagemelding om, hvordan det går efter de 4 x hypnoseaftaler jeg havde. Jeg er stadig sukkerfri og jeg bruger mine redskaber, når jeg har brug for det i travle perioder. Nu belønner jeg mig selv med de gode ting, som gør mig glad. Min mand spiser heller ikke slik mere og hele familien spiser sundere nu. Det bedste ved det hele er, at jeg nu er gået igang med en ny uddannelse. Nu tror jeg på mig selv og jeg kan meget mere end jeg selv troede før. Tak – og måske vi ses igen for Anja er bange for edderkopper og vil nu gøre noget ved det.”

Helle Jespersen

“Jeg anbefaler hermed på det varmeste Hannah van de Veer, da jeg nu endelig har tabt mig og holder vægten – for første gang nogensinde. Det var nemmere end jeg troede med hypnosen og jeg lever nu kun sundt og mangler intet.”

De Bedste Hilsner Karin Andersen